BROW LIFT
Brow lift, også kaldet Brow Lamination har til formål at give dine bryn et fyldigere look og få tæmmet eventuelle hvirvler og nedadvoksende hår i brynene. Ved et brow lift udglattes hårene for et mere harmonisk og løftet udseende – afslutningsvis farves og rettes brynene med voks og pincet. Behandlingen kan sammenlignes med Lash lift behandling eller keratin behandling af hår. Hårets struktur ændres, så brynene bliver bløde, medgørlige og nemme at style.
Har du overplukket eller er brynene på anden vis blevet asymmetriske?
Så forvent ikke, at brynene er fyldige og symmetriske blot efter en enkelt behandling. Det tager tid at få smukke, velplejede og fyldige bryn og kræver som regel flere behandlinger, før du opnår det ønskede resultat – derfor bør du væbne dig med tålmodighed og forvente et længerevarende forløb hos os. For hver gang vi behandler dine bryn, kommer vi tættere på det ønskede slutresultat.
godt at vide
Før behandlingen
Det anbefales ikke, at man booker denne behandling dag før man skal noget vigtigt, da resultatet er pænest og mere naturligt efter et bad, så overskudsfarven er væk.
Kom altid uden makeup omkring brynområdet.
For det bedste resultat anbefales det, at du forud for behandlingen bruger brynserum for at styrke brynets vækst og form.
Efter behandlingen
De første 24 timer efter behandlingen skal du undgå vand, olie, creme, dampbad/sauna og makeup omkring brynområdet.
Resultatet kan virke voldsomt de første 24 timer, pga. overskydende farve og en skinnende kur, dog forsvinder dette efter du har været i bad.
Hårene vil efterfølgende være medgørlige, så du selv kan sætte dem, som du ønsker. Det anbefales, at bruge en Brow Gel, som holder hårene på plads i den ønskede retning hele dagen lang.
Holdbarhed
Holdbarheden på Brow Lift er mellem 4-6 uger, dog afhænger det meget af din efterpleje.
Da Brow lift er en kemisk behandling er det nødvendigt, at du efterfølgende plejer dine bryn med et fugtgivende plejeprodukt.
Her anbefaler vi daglig brug af Sanzi Conditioner. Dette vil bevare dine bryns sundhed og modvirke udtørring af hårene på brynene.